Du er her: Nyheder -> Side 2  
 

Nyheder gennem tiderne

Global opvarmning

Oprettet: Saturday, October 13, 2007

..er meget oppe i tiden. Jeg har genoptaget min gamle vane med at cykle til og fra arbejde for på den måde at spare lidt co2 og gøre mit til at nedsætte den globale opvarming. Lidt frelst er man vel :-)

(Ok, rent teknisk er det fordi min bil er gået i stykker og fordi min nærighed gør at jeg har det skidt med dagens dieselpriser. Og sådan som jeg sveder af cykelturen er det nok også så som så med opvarmingen :-) )


Blomsterfestival

Oprettet: Thursday, May 31, 2007

Igen i år er der blomsterfestival i Frederikshavn. Tv2-nord har lavet et lille indslag med en af mine kammerater, om forberedelserne til denne blomsterfestival. Kan ses på linket herunder.

[ Læs mere ]


Blomster - igen i 2007

Oprettet: Thursday, May 31, 2007

Lidt sent måske - men igen i år er der selvfølgelig blomsterfestival i Bangsbo botaniske have i Frederikshavn. Det sker som altid første weekend i juni. Læs mere om festivallen på linket herunder. 

[ Læs mere ]


Muldvarpejagt

Oprettet: Saturday, January 13, 2007

Jeg har muldvarpe på godset - og gør en ihærdig indsats for at komme dem til livs. Jeg har fanget 6 stk i efterårets løb, og har pt. 5 sakse stående rundt omkring. 

På tv2-nyhederne kan man se at de også har problemet med muldvarpe i tyskland -  se linket herunder. Det kan faktisk være en farlig beskæftigelse :-)

[ Læs mere ]


Jagt

Oprettet: Thursday, November 30, 2006

Intet nyt et godt nyt siges der ..... i så fald må det jo gå godt her i Gartneriet :-)

 Som nybagt "godsejer" er der ikke tid til det hele, sommeren er gået med opstilling af drivhus, få de store linier af haven på plads og så græsklipning....

 En hund er der selvfølgelig også på et gods som dette - en korthåret  (iflg. stambogen i hvert fald) gravhund, Vega. Og i dag tog hun sin første mosegris. Det bliver forhåbentlig til mange flere. 


Blomsterfestival

Oprettet: Tuesday, May 30, 2006

For 11. år i træk er der blomsterfestival i Bangsbo Botaniske Have i Frederikshavn.

Undertegnede har igen i år en stand med salg af planter.         

[ Læs mere ]


Nyt haveår på vej

Oprettet: Wednesday, February 8, 2006

Nu er sneen forsvundet, næsten da. Godt nok er det endnu ikke forår, men man kan da høre på fuglene at det nærmer sig. Sne og frost har jeg det egentlig ok med, så længe det er om vinteren. Men lige præcis denne vinter har jeg tusind ting som ville kunne laves hvis det havde været mildt vejr. Jeg skal både have plantet læbælte, lavet diverse ting i haven og ikke mindst have sat drivhus op. Nu lader det til at jeg snart kan komme i gang med nogle af disse ting.


Nyt design

Oprettet: Monday, January 2, 2006

Gartneriet er flyttet til nyt webhotel - og der er kommet ny indpakning af siden. Ikke alt er i det nye design endnu, der kan også gå lang tid inden det kommer så langt. (Der er trods alt gået over et år fra jeg fik lavet det her nye design til jeg fik det lagt op ....)


Masser af nye links

Oprettet: Sunday, December 11, 2005

Hmmm.... det er da vist alt for lang tid siden jeg sidst har siddet og tjekket hvilke links der er blevet 'tilmeldt'. Der var godt nok mange, en del rigtig gode.


Godsejer :-)

Oprettet: Monday, November 7, 2005

Længe siden sidste nyhed her på siden .... det skyldes til dels forårets travlhed, men i særdeleshed at jeg er gået hen og blevet godsejer :-) Har købt et nedlagt landbrug med 2 hektar jord til, bl.a. en lille skov. Den slags kræver en indsats, inden man er ordentligt på plads. Og så giver det jo heller ikke mere tid at man lige har et mindre drivhus på 480m2 der skal stilles op. Eller at jeg på fredag får mig en lille gravhundehvalp.
Billeder af godset kan ses på nedenstående link

[ Læs mere ]


< 1 2 3 4 5 6 >
Side 2 af 6