Du er her: Nyheder -> Side 4  
 

Nyheder gennem tiderne

Sne

Oprettet: Friday, October 18, 2002

Her går man og har knap nok vænnet sig til at det er blevet efterår. Og så begynder det at sne! Jo, der faldt rigtig tøsne her i dag. Heldigvis er frøkatalogerne for næste sæson begyndt at dukke op, så kan man da sidde lidt med dem og drømme om en ny havesæson.


Aero

Oprettet: Sunday, September 8, 2002

Jeg var til Aero-koncerten med Jean Michel Jarre i går. Vi kom heldigvis som nogen af de første, stod i kø allerede inden porten til pladsen åbnede. Så vi fik en god plads.
Det var en oplevelse af de store kan jeg hilse og sige. Lige pt. holder vores bil derude endnu, vi opgav at få den med hjem gennem mudderet, så her i løbet af dagen triller vi afsted i firehjulstrækkeren, så skal den bette Corolla nok komme hjem :-) (Indtil det modsatte er bevist i hvert fald :-)
Det kom nogle billeder ud af det, de kan ses på adressen http:/jarre.quercus.palustris.dk (klik på linket herunder).

[ Læs mere ]


Søge-siden..

Oprettet: Friday, June 14, 2002

Jeg ser tit på søgesiden for lige at finde ud af hvad folk helst vil have. Her i ugen er der f.eks. søgt på 'Bøgehæk' mange gange. Hvis der bare er søgt på et plantenavn, så kan jeg jo nok regne ud at der skulle være noget info om den bestemte plante. Men nu med eksemplet bøgehæk, hvad er det så man er på jagt efter? Pasning, plantning eller noget helt andet om den?

Nå, men søger du efter noget bestemt via søgesiden og du ikke finder det, så smid endelig en mail. Så kunne det jo være der blev gjort noget ved det ;-)


Floriade 2002

Oprettet: Sunday, May 12, 2002

Jeg er netop hjemvendt fra en tur til bl.a. Floriaden i Holland. Floriaden er en kæmpemæssig haveudstilling som afholdes hvert tiende år. Det kan på det kraftigste anbefales at besøge denne gigantiske udstilling - og hvis du alligevel er i Holland, så tag også en smut gennem Boskoop og køb nogle sjove og flotte nye planter med hjem. Billeder og mere om min floriadetur følger snarest. Indtil da kan du evt. bruge linket herunder til at besøge floriadens hjemmeside

[ Læs mere ]


Email-service

Oprettet: Sunday, March 24, 2002

Den email-service jeg havde lavet, som sendte en besked når noget her på siden blev ændret, er midlertidigt ude af drift. Den forventes at komme i gang igen inden for den næste måneds tid. (Når tele.dk får min central gjort klar til ADSL)


Ikke mere Netmind

Oprettet: Wednesday, February 20, 2002

I mange år har der været en 'send mig en mail når siden ændres' her på forsiden af Gartneriet. Det er der stadig, men nu er den ikke længere fra Netmind, de har nemlig lukket for gratis adgang til sådan noget. Så i stedet har jeg oprettet min egen mailliste til formålet.
Det er der flere fordele ved, for det første kan du både til- og framelde dig her fra siden, for det andet er den helt på dansk.

Men hvis du før brugte Netminds service, så bliver du desværre selv nødt til at melde dig til den nye liste, jeg har nemlig ikke nogen anelse om hvem som brugte netmind-servicen før - jeg ved bare at den blev flittigt brugt.


Ting til salg

Oprettet: Monday, February 4, 2002

Jeg har ryddet lidt op og det bragte diverse ting for dagen som jeg ikke har brug for mere. Derfor sælger jeg ud af det. Der er bl.a. nogle årgange af bladet Haven samt en spirekasse med undervarme imellem. Tag selv et kig.

[ Læs mere ]


Fodr!

Oprettet: Thursday, January 31, 2002

Februar, årets koldeste måned starter i morgen. Med op til mere en 10 graders varme... Men det kan hurtigt slå om i frost og sne, så husk på de kære små fugle, giv dem noget at leve af - start med at læse om mine oplevelser vedrørende fuglefodring i den nyeste artikel på gartneriet.dk.

[ Læs mere ]


Reklame

Oprettet: Thursday, January 3, 2002

Så er den her! Gartneriets første kommercielle reklame ..eller... reklame ..eller...... nå, den er her i hvert fald.

[ Læs mere ]


Planteleksikon

Oprettet: Wednesday, December 19, 2001

Langt om længe er mit nye planteleksikon blevet til noget. Indtil videre er der ikke rigtig noget indhold, men man kan da se de forskellige ting der kan blive registreret om hver enkelt plante. Så har du tid/lyst/lejlighed, så gå ind på http://www.gartneriet.dk/leksikon/ og se mulighederne igennem og meld gerne tilbage med kontruktiv kritik, ros eller bare ganske almindelige forslag. (Der er en enkelt plante i systemet lige nu, den er der kun for testens skyld og skal således ikke tages seriøst.)

[ Læs mere ]


< 1 2 3 4 5 6 >
Side 4 af 6